Skip to content

NY INSTRUKTØR PÅ KYU-HOLDET

Jess Langhorn starter som ny instruktør på kyu-holdet for voksne.

Jess startede selv til karate på dette hold tilbage i 2009 og har været en del af Østerbro Karate Skole lige siden. Han har været fascineret af kampsport/kampkunst fra han var helt lille, og i sin barndom trænede han også taekwondo i en årrække.
Han har været med til et utal af gasshukuer både nationalt og internationalt – bl.a. i Japan – hvor han er blevet undervist af nogle af de bedste karateinstruktører i verden.
Af 2 omgange har Jess også været hjælpeinstruktør på kyu-holdet, så han har god erfaring med at undervise lige præcis dette hold. Han har derfor rigtig meget at byde på, når han fremover vil stå foran klassen hver mandag og onsdag fra 20-21.15.

Jess er far til 2 børn en pige og en dreng og har derudover en bonus søn. Han arbejder i det daglige som socialpædagog og har her stor glæde af sin træning.

“Jeg arbejder med voksne borgere, der har nedsat psykisk funktionsevne, samt autisme eller psykiatriske diagnoser. I mit arbejde står jeg nogle gange i situationer med borgere som går i affekt, hvor de bliver udadreagerende. Her må jeg afværge slag, spark mv. og nogle gange kan det ende ud i en fysisk magtanvendelse. Her har karate givet mig en tryghed og et overskud som gør jeg bedre kan bevare roen/overblikket og gøre det så nænsomt som muligt.”

Jess siger selv at karate er blevet en livsstil for ham, som han ikke kan undvære i sin hverdag.

Vi glæder os utrolig meget til at byde Jess velkommen på kyu-holdet