Skip to content

Østerbro Karate Skole blev grundlagt i august i 1995. Skolen havde i sit første år til huse både på Sionsgade Skole og i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads. Der gik dog ikke længe før al træning blev flyttet til lokalerne i Idrætshuset. Siden da har karateskolen haft sit hjem i de smukke 100-år gamle lokaler, der danner den perfekte ramme om skolens traditionelle karatetræning af stilen Okinawa Goju-Ryu. 

Da Chefinstruktør Sensei Torben Svendsen i 1995 satte sig for at starte skolen, var der 4 andre erfarne karate folk: Sensei Lars Pedersen (i dag Sydkysten Karateklub, Erik Poulsen, Poul Erik Petersen og Sensei Daniella Jørgensen. Sidst nævnte har gennem tiden støttet og tilført klubben meget energi, især i børne- og ungdomsafdelingen, frem til 2020. 

Sensei Torben kom oprindeligt fra Karlslunde Karate klub, hvor han siden 1976 bl.a. havde trænet under Sensei Jannich Schaking Hansen. I 1987 overtog han posten som Chefinstruktør i Karlslunde, hvor han blev frem til 1994. Nu bosat på Østerbro, var tiden inde i 1995, til at dele den gamle kunstart med beboerne på Østerbro. Sensei Torben er respekteret for sit høje niveau, engagement og årevis af undervisning. I juli, 2024, blev han gradueret til 8., sort bælte, på Okinawa i Japan. 

Østerbro Karate Skole

Sensei Torben har siden skolens start været chefinstruktør for skolen og står bl.a. for den daglige træning af Sortbælteholdet, herunder de voksne sortbælteaspiranter, kun afbrudt af deltagelse som instruktør ved internationale Gasshukuer over hele verden. Sensei Torben er desuden Vice Chefinstruktør for Danmark, medlem af IOGKF DK forretningsudvalg, medlem af Danmarks gradueringspanel for sortbælter samt et af de fem medlemmer af IOGKFs internationale tekniske komite. 

Sensei Jannich fra bl.a. Karlslunde Karate Klub er startet hos os efter skolens oprettelse og senest i 2023 gradueret til 6. dan på Okinawa. Sensei Jannich træner Junior sortbælte-aspiranterne og er lejlighedsvis stedfortræder for Sensei Torben. 

Sensei Felics Pedersen startede i skolen som barn og er nu 3. dan på Sortbælteholdet. Efter i årevis at have deltaget i træning af skolens børn og unge overtog Sensei Felics i 2020 ansvaret for træning af skolens børnehold efter Sensei Daniella, der siden 2021 har været æresmedlem af skolen. 

På trods af at målsætningen i sin tid var kvalitet frem for kvantitet, det vil sige ikke at gå på kompromis med træningen for at hverve mange medlemmer, men blot træne hårdt og seriøst for at bevare den traditionelle karate, ja så tæller skolen i dag omkring 200 medlemmer årligt, som inkluderer både børn og voksne i alle aldre.