Hvad er en graduering?
Gradueringen er den halvårlige bælteprøve, hvor eleverne viser, hvor dygtige de er og får nye streger på bæltet eller et helt nyt bælte.
Danmarks Chefinstruktør, Sensei Henrik Larsen og Østerbros Chefinstruktør, Sensei Torben Svendsen, kommer og vurderer børnenes niveau, sammen med den daglige instruktør.
OBS: Tilmeldingsblanketter sendes via Holdsport til deltagerne inden gradueringen og skal afleveres udfyldt sammen med karatepas og kontant betaling før tilmeldingen er gyldig. Elever på Leopard- og Drageholdet har ved gradueringen i december endnu ikke karatepas og skal i stedet for et karatepas aflevere et pasfoto til oprettelse af et karatepas, der udleveres ved gradueringen.