skip to Main Content

Karate er bygget op omkring faste traditioner, regler og etikette, som både børn og voksne karateudøvere skal gøre deres bedste for at efterleve.

Etikette er en måde at vise respekt, udvikle disciplin og træne krop og sind. Etikette i dojoen er:

1. Tag altid dine sko af, før du går ind i dojoen.
2. Når du træder ind i dojoen, bukker du ved indgangen og siger “Onegai Shimasu” – (Vær rar at hjælpe mig).
3. Chefinstruktøren og alle andre med 3. Dan og opefter tiltales ’Sensei’. Alle andre instruktører tiltales ’Sempai’.
4. Når vi hilser på hinanden eller træner sammen parvis, bukker vi først for hinanden for at vise respekt.
5. Før træningen går i gang, sidder alle stille på rækker efter grad med lukkede øjne i nogle minutter “Seiza”. Hvis du kommer for sent, må du ikke træde ind i dojoen, før “Seiza” er færdig.
6. Vær altid høflig, hjælp andre og vis respekt.
7. Når du forlader dojoen, bukker du ved udgangen og siger “Arigato gozaimashita” – (Tak for træningen).

Dojo kun
Generelle principper

I. Respektér andre

I. Træn din krop og dit sind

I. Træn dagligt, og beskyt traditionel karate

I. Udforsk essensen af Gojo-Ryu karate-do

I. Giv aldrig op