skip to Main Content

Klub-graduering – Sommer 2021

Gradueringen nærmer sig med hastige skridt og vi kunne ikke være mere spændte.

Ved gradueringen viser karate-eleverne, hvad de har lært i løbet af træningen. Det minder meget om en normal træning: Holdets instruktør underviser og eleverne træner som de er vant til. Til gradueringen sidder et gradueringspanel med chefinstruktør for Østerbro Karate Skole, Torben Scharling Svendsen (7. dan) og det pågældende holds egen instruktør(er). Ved en bestået graduering skifter eleverne enten farve på bæltet eller får streger på nuværende bælte. 

Se Goju-Ryu’s bæltegrader for børn her

 

Afvikling:

Alle gradueringer afholdes i sal 4 i idrætshuset.

  • Børnene møder omklædt til gi (karatedragt) foran Idrætshuset. (10 min før deres gradueringstidspunkt)
  • En instruktør henter holdet og viser dem op til sal 4. (Forældre må ikke gå med)
  • Holdet  varmer op og træner, mens gradueringspanelet ser til.
  • Nye grader, bælter og striber uddeles.
  • Holdet vises tilbage til Idrætshusets hovedindgang.

 

Tilmelding:

Alle tilmeldinger fra december-gradueringen (som blev aflyst pga. nedlukning) er gemt, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig igen, hvis man allerede er meldt til gradueringen.

Det vil senere uddeles tilmeldingsblanketter til de, som endnu ikke er meldt til gradueringen og man vil ved de følgende træningsgange have mulighed for at aflevere tilmeldinger.

Enkelte børnehold vil blive opdelt i to grupper ved gradueringen. Mere info følger.

Tidsplan

Onsdag d. 26/5

  • Skildpadder: 16.00 – 16.40
  • Haletudser 1: 16.40 – 17.20
  • Haletudser 2: 17.20 – 18.00

 

Mandag d. 31/5

  • Koi Karper: 16.00 – 16.40
  • Hvide Traner: 16.40 – 17.20
  • Grønne Slanger 1: 17.20 – 18.00
  • Grønne Slanger 2: 18.00 – 18.40
  • Voksne kyu-grader: 19.00 – 20.00