skip to Main Content

Vores børneinstruktører har mange års erfaring med undervisning af børn, også børn med særlige behov eller med motoriske udfordringer.

Vi lægger vægt på disciplin, god opførsel og selvkontrol. Det er alt sammen vigtige værdier inden for Goju-Ryu karate og er forudsætningen for at få fuldt udbytte af træningen. Du kan læse vores Regler i dojoen her.

Samtidig med, at vi lægger stor vægt på disciplin og koncentration, har vi også et stort fokus på at lære karaten ind hos børnene.

Hver træning indledes med et lille startritual, hvor vi sidder med lukkede øjne i et kort øjeblik for at skærpe koncentrationen. Herefter varmer vi op og går i gang med selve træningen. Hver træningsgang sluttes af med lidt sjov og leg.

Flere gange om året arrangerer vi særlige sociale arrangementer for børnene, bl.a. fastelavn, juleafslutning og sommerafslutning.

Se HOLDPLAN
Karate Børn